Skagensmalerne
og maden

Om udstillingen
I 1880erne var Skagen præget af fiskere, der levede hårde, nøjsomme liv. De spiste, hvad der kunne blive, af de råvarer, der var til rådighed; F.eks. kullerhoveder fyldt med en grød af mælk, fiskens lever, lidt krydderier og måske rosiner. Men side om side med fiskerne levede kunstnerne, og ved langbordet hos Anna og Michael Ancher blev der serveret ananas til dessert – en eksotisk delikatesse. På Brøndums Hotel læste Anna Anchers søster Hulda franske kogebøger og serverede østers. Samtidig nød de begge at trække gulerødder op af køkkenhaven bag Anchers Hus. Fra 1870-1930, mens skagensmalerne kom i Skagen, blev livet i byen formet af tidens store forandringer. Industrialisering, anlæggelse af havn og jernbane, og gryende modernitet i praksis og åndsliv forandrede hidtil herskende idéer om råvarer, ressourcer, bæredygtighed og spændingsfladen mellem det lokale og det globale.
I udstillingen præsenteres både værker og genstande fra vores meget righoldige samling, og der vil både blive vist malerier, tegninger og fotografier, som er vist i forbindelse med tidligere udstillinger samt værker og genstande, der aldrig eller kun sjældent har været vist før.
Udstillingen

Udstillingen er støttet af